✓ Ingen opgave er for stor eller for lille

✓ Vi gør altid vores bedste for at finde en løsning på projektet.

Elementmontage af professionelle elementmontører​

Mangler du hjælp til elementmontage? Så kan du med fordel kontakte Hillerslev Sammenstøbningsteknik. Vi er en professionel elementmontør, som har stor erfaring inden for faget.

Vi holder til i Thisted, men har også kunder i blandt andet Aarhus, andre steder i Midtjylland og på Sjælland. Vores kunder kan være alle former for bygherrer lige fra offentlige myndigheder til større og mindre byggefirmaer samt håndværkere med videre.

Stor ekspertise og bred erfaring med elementmontage

​Vi har eksisteret i et par år, men har mere end fem års erfaring i branchen. Derfor er vi i stand til at varetage mange forskellige opgaver. Vi hjælper typisk store virksomheder eller ved store byggeprojekter, hvor vi står for elementmontagen.

Vi tager både små og store opgaver inden for elementmontage, og det kan være projekter, som klares på en enkelt dag, eller som måske varer et halvt år eller længere. Vi har stor ekspertise med blandt andet parcelhuse, højhuse og sportshaller med videre.

Du kan altid forvente et veludført stykke arbejde med holdbare resultater, når du samarbejder med os. Vi er en kompetent virksomhed, som lægger stor vægt på at levere et professionelt arbejde og en god service til hver eneste kunde. Samtidig kommer vi naturligvis til aftalt tid. Vi er med andre ord en pålidelig samarbejdspartner, som du trygt kan vælge som din næste samarbejdspartner inden for byggeri.

​Elementerne kan bestå af alt fra vægge til badeværelser

De fleste råhuse opføres i beton, hvor elementmontørerne har ansvaret for montage og sammenstøbning af betonelementerne. Der kan være fordele og ulemper ved at vælge meget store elementer, da de helt store elementer kan kræve en større kran. Fordelen ved de større betonelementer er, at de billigere end mindre elementer.

Vi råder og vejleder gerne om fordele og ulemper ved de forskellige størrelser og typer, hvis du ikke allerede har besluttet dig og blot leder efter en elementmontør.

Råhuse kan sammensættes af mange forskellige former for elementer såsom:

  • Søjler
  • Bjælker
  • Trapper
  • Letvægge
  • Trykvægge
  • Betonvægge
  • Facadeplader
  • Dækelementer
  • Bagmursvægge
  • Sandwichelementer
  • Badeværelseselementer
  • Anden elementmontage.

Vi har erfaring med alle typer og alle former for elementmontage, og derfor kan vi varetage hele montagen. Vi tager gerne alle de nødvendige materialer med, når vi skal montere og sammenstøbe betonelementer, og vi har et separat hold, som står for sammenstøbningen.

Vi har også stor erfaring med beton- og diamantskæring, hvis der skal skæres huller til rør, ledninger og ventilation. Det kan også være et hul til en dør eller lignende, hvis betonelementet ikke er præfabrikeret med det rette hul.

Hvad er betonelementer?

Et betonelement må ikke sammenlignes med en betonvarer som for eksempel en betonflise eller en fundamentsblok. En betonvare er en lagervare, mens et betonelement bliver fremstillet til et konkret byggeprojekt.

Presset på byggesektoren blev stort efter krigen, og derfor måtte man finde nye metoder, så man kunne følge med. Derfor begyndte man at industrialisere byggeriet ved at fremstille betonelementerne indendørs på fabrikker. Herfra blev elementerne transporteret ud til byggepladserne, hvor de blev samlet af elementmontører.

De første elementbyggerier blev opført i begyndelsen af 1950'erne, og herefter begyndte elementmontage at blive udbredt i Danmark. Elementbyggeriet slog især igennem i løbet af 1960'erne, hvor adskillige boligprojekter skulle afhjælpe en alvorlig boligmangel. Sandwichelementerne, som benyttes til avancerede byggeløsninger, dukkede op i 1980'erne.

Normalt er de indvendige overflader klar til at blive malet og tapetseret. Dog kan elementsystemer til erhvervshaller stå uden malebehandling. Det er muligt at indstøbe for eksempel teglsten eller klinker på elementerne. Samtidig er det muligt at levere betonelementerne i forskellige farver ved at tilsætte farve i betonblandingen.

Beton har en stor styrke og stivhed, og derfor er det velegnet til udendørs konstruktioner. Det er ganske enkelt ikke nødvendigt at sørge for en særlig beskyttelse mod vejrliget. Dertil kommer, at tilfældige slag og andre påvirkninger normalt ikke efterlade mærkbare spor. Vedligeholdelsen består typisk af simpel rengøring, så bygningen fortsætter med have et flot udtryk. Dog skal klimaskærmen tilses fra tid til anden.

Der er også andre fordelene såsom bedre støjisolering fra for eksempel naboer. Det er også et neutralt naturmateriale. Dertil kommer, at beton har en stor brandmodstandsevne. Beton forhindrer, eller i al fald forsinker, en brand i at brede sig til større områder. Det har samtidig en afgørende betydning, at hovedkonstruktionen kan modstå branden.

Elementmontage bør udføres af erfarne elementmontører. Selve montagen sker i et samarbejde mellem elementmontørerne og kranføreren. Sammenstøbning af betonelementer og den efterfølgende kontrol udføres, så den passer til, om der er tale om det bærende system, eller om det blot er en montageforanstaltning.

Afslutningsvist fjernes de midlertidige afstivninger, og boltsamlinger efterspændes. Desuden foretages tilstøbning af huller for montage- og afstivningsmateriel. I visse tilfælde spartles der hen over elementovergangene. Der foretages også lukning af blandt andet facadefuger. (Kilde: Betonhåndbogen, Dansk Betonforening).

Kontakt din elementmontør for at få et tilbud

Kunne du tænke dig at høre nærmere om, hvad vi kan gøre for dig? Vi fortæller gerne mere om vores ydelser og kompetencer som elementmontør, og vi tager gerne en snak om, hvad du efterspørger. Samtidig giver vi også gerne råd og vejledning.

Vi udarbejder gerne et uforpligtende tilbud på den ønskede elementmontage. Vores priser varierer naturligvis fra opgave til opgave, men vi har altid konkurrencedygtige priser. Samtidig kan du altid forvente en god service og høj kvalitet i vores montagearbejde.

Du kan kontakte os på telefon 27 62 99 35 for at aftale nærmere, eller du kan skrive til os på e-mail rene@hillerslev.com. Vi vender straks tilbage.

Øn​sker du et gratis tilbud på dit projekt?

Udfyld den nedenstående formular, og få tilsendt et gratis tilbud direkte til din e-mail.

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

HST

Kunne du tænke dig at høre nærmere om, hvad vi kan gøre for dig samt modtage en god pris, så er du velkommen til at kontakte os med det samme. 

Kontakt

Bellisvej 13, 7700 Thisted